På SOSU trin 2 (social- og sundhedsuddannelsen trin 2) lærer du at arbejde ud fra forskellige behov. Du opnår forudsætninger for selvstændigt at tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde - herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til det enkelte menneske og grupper af borgere.
Du kommer til at arbejde med alt lige fra tilrettelæggelse og udførelse til evaluering af grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens bistands-, pleje- og omsorgsområde.
At kunne udføre koordinerende og undervisende opgaver, bliver også en del af din læring på uddannelsesforløbet.
Skoleundervisningen foregår på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa, og praktikken foregår på sygehuse i kommunerne og inden for psykiatrien i Sønderjylland. Du får løn i både skole- og praktikperioder.
Social- og sundhedsassistentuddannelsen opfylder de formelle adgangskrav til mellemlange videregående sundhedsuddannelser.
Fakta om SOSU trin 2
Uddannelsen varer 20 måneder.
Holdstart: uge 1, uge 12, uge 23 og uge 41.
Du kan søge optagelse på uddannelsen, hvis du har:
1) Gennemført social- og sundhedsuddannelsens trin 1,
2) Tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring eller en kombination heraf af mindst 1 år og 2 måneders varighed eller
3) Kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til nr. 1 eller 2.
Alle ansøgere optages på uddannelsen, hvis de opfylder de formelle krav. Er der flere ansøgere end pladser, optages de bedst kvalificerede ansøgere. Ansøgere vurderes på baggrund af skole- og uddannelsesmæssig baggrund, erhvervserfaring og udtalelser. Ansøgere der opfylder kravene, men alligevel får afslag, vil blive vejledt til optagelse på en anden skole.
Undervisningen omfatter udover valgfag
Områdefag
a) Sundheds- og sygeplejefag
b) Medicinske fag
c) Social- og samfundsfag
d) Pædagogik med psykologi
e) Kultur- og aktivitetsfag
Grundfag
a) Dansk, C niveau
b) Naturfag, C niveau