På PAU (pædagogisk assistentuddannelse) kommer du til at arbejde med pædagogiske opgaver ud fra et udviklende, forebyggende og rådgivende perspektiv.
Du kommer blandt andet til at beskæftige dig med:
- Kulturelle og aktiverende opgaver
- Fysisk udviklende aktiviteter
- Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
- Omsorgsrelaterede opgaver
- Koordinations-, dokumentations- og evalueringsopgaver
Skoleundervisningen foregår på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa, og praktikforløbet foregår i dagtilbud for børn og/eller i institutioner for børn, unge eller voksne med særlige behov.
Dine arbejdstider svarer til uddannede pædagogiske assistenter. Derfor skal du nogle gange på arbejde om aftenen, om natten, i weekender og på helligdage. Du får løn i både skole- og praktikperioderne.
Fakta om PAU
Uddannelsen varer 2 år og 4 måneder og veksler mellem skole og praktik.
Holdstart: uge 4 og uge 34.
Du kan søge optagelse på uddannelsen, hvis du har:
1) Gennemført Social- og Sundhedsskolens grundforløb Sundhed, Omsorg og Pædagogik
2) Mindst ét års anden skolegang efter 9. klasse og/eller mindst ét års erhvervserfaring efter 9. klasse
3) Tilsvarende kvalifikationer erhvervet evt. i udlandet
To-kulturelle ansøgere uden afgangsbevis fra dansk folkeskole eller tilsvarende, skal opfylde ét af disse krav:
• Bestået prøve i Dansk 3
• Bestået prøve i Dansk 2, suppleret med seks måneders relevant erhvervserfaring
Alle ansøgere optages på uddannelsen, hvis de opfylder de formelle krav. Er der flere ansøgere end pladser, optages de bedst kvalificerede ansøgere. Ansøgere vurderes på baggrund af skole- og uddannelsesmæssig baggrund, erhvervserfaring og udtalelser. Ansøgere der opfylder kravene, men alligevel får afslag, bliver vejledt til optagelse på en anden skole.
Undervisningen omfatter ud over valgfag og specialefag
Områdefag:
• Pædagogik
• Kultur- og aktivitet
• Bevægelse og idræt
• Sundhedsfag
• Sprog, kommunikation og psykologi
Grundfag:
• Dansk niveau C
• Engelsk niveau E
• Samfundsfag niveau C